Mandfolk på MTB

MTB 6000 er en selvstændig forening under DGI & DCU. Det sociale er i centrum, når vi ruller ud i skoven og på stierne omkring Kolding. Er du til humor, røverhistorier og socialt samvær, samtidig med at du får frisk luft og motion, så er Mandfolk på MTB lige noget for dig. Uanset om du er i meget god eller virkelig dårlig form, så er der plads til dig hos Mandfolk på MTB.

Vi kører altid i flere hold, så er der ALTID et hold til netop dit niveau. Både før og efter vores MTB-tur har vi mulighed for at komme i cafeteriaet til socialt samvær og hygge.

Kom som du er,  du behøver hverken dyr cykel, smart cykeltøj eller klik-sko. Det eneste der er vigtigt er at du kommer. Og er du i tvivl om det mindste, så skriv her i gruppen

I FB-gruppen kan gruppens medlemmer dele information omkring planlagte og gennemførte ture. Vi kører hver onsdag kl 18 og lørdag kl 10 – se i begivenheder på FB-gruppen, Vi køre ALTID fra Parkhallen på Fynsvej 49, i Kolding.

Husk, at cykelhjelm er påbudt, for at kunne deltage.

Holdbeskrivelser MTB 6000

Opstarts / Intro hold:

Niveau: Nybegyndere & uøvede:

Dette hold er for dig som sidst du sad på en cykel, kørte den fra cykelhandleren og ud til bilen. Her kan ALLE være med. 😊

Korte ture på mellem 5 – 15 km pr. tur, udgangspunkt i deltagerne. Der køres udelukkende brede stier, roligt tempo samt stort set ingen / begrænset korte stigninger. Pauser er der rigeligt af undervejs.

Der tilbydes begynder teknik træning / øvelser, incl. masse råd og vejledning efter ønsker.

Hold 1:

Niveau: Let til medium øvede:

Der køres primært på brede stier med få stigninger og teknik. Teknik træning / øvelser, tilbydes hen over året.

Ture på 15 – 25 km pr. tur, udgangspunkt i deltagere. Pauser 2 – 4 stk pr. tur eller efter behov.

Hold 2:

Niveau: Medium øvede samt øvede:

Der køres en blanding brede stier, stigninger og lette tekniske passager.

Teknik træning/øvelser kan tilbydes efter ønske, men der fordres grundlæggende tekniske færdigheder

Ture på 22 – 32 km pr. tur, udgangspunkt i deltagere. Pauser er der ca. 2 stk af kort varighed af pr. tur

Hold 3: ( De hurtige / tonser / stram kæde )

Niveau: Øvre-del øvede & hard-core

Lange ture med mulighed for mange og stejle stigninger, ikke krævende spor, det er distance km & hastighed der tæller.

Typisk turlængde er på mellem 25 – 38 km pr. tur, og ingen pauser.

En del højde meter, højt tempo og krav om fysisk god form.

Teknik / spor-hold:

Niveau: Alle med styr på grundlæggende færdigheder i MTB

Et hold som vi på dagene laver, hvis der er flere der vil køre udelukkende singletrack spor.  Her ”nørder” vi nogle passager og / eller dele af sporet, eller blot køre sporet igennem fra start til slut. Teknik træning / øvelser i spor kørsel tilbydes, hvis det ønskes.

8 – 15 km pr. turmange højdemeter og teknik kørsel.

Generelt information til alle hold:

Fælles for alle hold er, at vi aldrig kan undgå, at nogle personer kommer til at overvurdere sig selv. Det skal der være plads til. Hygge, fællesskab & god klubånd er omdrejningspunktet.

Det er vigtigt, at vi hjælper / forsøger at ”gribe” dem, der evt. prøver til, på et hold højere oppe tempomæssigt, således at de får en chance for, at etablere sig på holdet efter 3 – 5 ture.

En anden mulighed er, at ligge to hold lidt sammen på cykeldagen, for at få det sociale mere i spil. Det kunne eks. være sådan sat sammen:

Hold 1 + 2 samme rute det meste af vejen, men hold 2 laver nogle omveje / loops (lig med flere km ), og man mødes længere fremme.

På hvert hold er der en holdkaptajn som dels ligger turen samt føre an / ligger Forest, samt en bagtrop som sikre, at alle er med.

Motto: Samlet ud & samlet hjem

https://www.facebook.com/groups/MandfolkMTBKolding/